Fattig på Vesterbro? Her kan du få hjælp!

Ambition 3

Hvorfor?

Vesterbro en af de bydele i København med den laveste procent andel af beboere, der lever med fattigdom. Udregninger fra 2019 viser, at det kun er 1,2 % af Vesterbros beboere, der kan betegnes som fattige. Den der lever udsat, lever ofte skjult. Derfor kan der, trods data, være typer af fattigdom og anden udsathed, som man ikke umiddelbart får øje på.

Oplevelsen af fattigdom er ikke altid det samme som defineret fattigdom. Dertil rummer Vesterbro udsatte grupper, som ikke nødvendigvis bor på Vesterbro, men i deres dagligdag opholder sig på Vesterbro.

På Vesterbro er der dertil mange væresteder og herberger og Vesterbro som bydel huser en højere koncentration af udsatte end andre af Københavns bydele. Den stigende inflation og den aktuelle energikrise har denne vinter sat sine spor hos de udsatte - også udsatte familier. Helt konkret oplevede vi i år større efterspørgsel på julehjælp end tidligere år.

Vesterbro Lokaludvalg vil fortsat arbejde for at Vesterbro forbliver en bydel med plads til alle

På trods af udviklingen i bydelens socioøkonomi henimod mere ressourcestærke borgere, er der stadig behov for at holde hånden under de grupper i bydelen, som er ramt af udsathed. Der er behov for, at Vesterbro fortsat er en bydel med plads til alle.

Hvordan vil vi arbejde for dette?

Vis alle

Mapping over sociale indsatser i bydelen

Det er vigtigt at man som menneske kan navigere i de muligheder og rammer, der er til stede. Sociale aktører på Vesterbro efterspørger et overblik over tilbud til udsatte som har svært ved at finde frem til den rette hjælp.

Derfor ser vi det i Vesterbro Lokaludvalg som vores oplagte opgave, at samle bydelens sociale aktører i et samarbejde om at udarbejde en mapping, der  synliggør indsatser vedrørende: mad, tøj, retshjælp, gældsrådgivning, varmestuer.

Form: Plakater, der kan foldes med kort over Vesterbro på den ene side, og indsatser på den anden side. Det skal afklares hvad der vil fungere bedst – web/tryk/QR-kode.

Kommunens beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik (INDFORD)
Kommunens beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik (INDFORD)