Sådan behandler vi dine personoplysninger i Københavns kommune (ØKF)
1. Vi er dataansvarlige – sådan kontakter du os
Københavns kommune er dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger, du har sendt til os. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor:
Københavns kommune, Økonomiforvaltningen.
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, 1550 København V
2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Jesper Gjøtterup Andersen på følgende måder:
På e-mail: dpo@kk.dk
På telefon: 33 66 33 66
Ved brev: Suhmsgade 4, 1125 København K, Att: Databeskyttelsesrådgiveren
www.kk.dk/databeskyttelse
3. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Behandling af borgerhenvendelser.
Vi behandler dine personoplysninger for at udføre den nødvendige sagsbehandling af henvendelsen.
Vi behandler desuden oplysningerne for at opnå en effektiv og rationel sagsstyring og for at kunne holde styr på, hvilke sager Københavns kommune har behandlet.
Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
4. Modtagere af dine personoplysninger
Der sker som udgangspunkt ikke videregivelse af oplysninger om de registrerede. Der vil også kunne ske videregivelse af oplysninger i forbindelse med besvarelsen af en aktindsigtsanmodning i en aktindsigtssag.
5. Opbevaring af oplysninger om dig
Oplysninger om dig i Københavns kommunes elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.
Københavns kommune vil i en periode efter afslutningen af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet og overført til opbevaring i Rigsarkivet, jf. ovenfor, fortsat have adgang til at søge oplysningerne frem i en historisk udgave af journalperioden i systemet. Den historiske udgave af journalperioden slettes senest 10 år efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.
6. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. Det bemærkes i den sammenhæng, at arkivformål er at betragte som vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder: https://www.datatilsynet.dk/