Lights on Vesterbro / LOV
Det er Lights on Vesterbro
Lights on Vesterbro er Vesterbros hyggeligste og mest mangfoldige kulturdage.
Vi skaber Lights on Vesterbro i samarbejde med Vesterbros lokale foreninger og erhvervsliv. Det gør vi, fordi vi mener, at vi sammen kan skabe noget helt unikt for vores bydel – det er Lights on Vesterbro.
Lights on Vesterbro afvikles normalt i første weekend af september rundt omkring på hele Vesterbro.
Afviklingen af kulturdagene har vist sig at være et populært indslag for både lokale erhvervsdrivende, det lokale foreningsliv, de lokale kulturudøvere samt alle os, der bor på Vesterbro.
Lights on Vesterbro er kulturelle events arrangeret af Vesterbros lokale erhvervsdrivende og foreninger. De planlægger indholdet, og vi giver støtte til afvikling af udgifterne. Resultatet et bredt felt af kulturelle indslag for hele Vesterbro :)
Derfor skaber vi Lights on Vesterbro
Lights on Vesterbro startede i 2019 som et initiativ til at få genstartet Vesterbros lokale erhvervs- og kulturliv efter forårets Corona-nedlukning. Vi satte rammerne og gav støtte til, at lokale forretninger, caféer og barer kunne hyre kunstnere ind til et kulturelt arrangement.
I samarbejde skabte vi en weekend fuld af liv, optimisme, fest og kultur samtidig med, at vi endnu engang fik sat Vesterbro på det kulturelle københavnerkort.
Lights on Vesterbro har vist sig at samle vores bydel på tværs af alder, erhverv og bopæl. Med kulturen som mødested oplever vi et sammenhold om Vesterbro, som netop er en af de ting, vi i lokaludvalget arbejder for.
Du finder sidste års program for Lights on Vesterbro herunder.