Borgermøde om lokalplanen for Jernbanebyen

Sammen med Klima,- Miljø- og Teknikforvaltningen og grundejerne i Jernbanebyen inviterer vi til borgermøde om lokalplanen for Jernbanebyen, som netop er kommet i offentlig høring.

Kom og hør om lokalplanen og udviklingsplanerne for Jernbanebyen

Lokalplanen for Jernbanebyen er blevet justeret siden 2024, og derfor er den i offentlig høring igen. 

På borgermødet fortæller Klima,- Miljø- og Teknikforvaltningen om lokalplanen og hvilken udvikling, den muliggør.

Grundejerne fortæller om visionerne for området og områdets kvaliteter. Partnerne bag Jernbanebyen omfatter DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme samt Baneby Konsortiet, som består af Urban Partners, Novo Holdings og Industriens Pension.

Vi fra lokaludvalget sætter ord på den lokale vinkel på planerne.

Hvor og hvornår?

Tirsdag den 10. november kl. 19-21
Spor10, Vasbygade 10, 2450 København SV.

Vi serverer kaffe/te.

Program (foreløbigt)

19.00: Velkomst og introduktion til lokalplan og den politiske proces ved Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
19.10: Oplæg om visioner og nyt i planen ved bygherre.
19.30: Oplæg om lokalplanen ved Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
19.50: Oplæg ved Vesterbro Lokaludvalg.
20.00: Drøftelser ved borde om temaer (det er muligt at nå forbi flere borde):

  • Støj
  • Trafik/forbindelser
  • Bevaring og kulturmiljø
  • Det grønne i bydelen
  • Planen som helhed

20.45: Fælles opsamling og tak for i dag ved Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.

Giv dine input til lokalplanen

Lokalplanen er i offentlig høring frem til den 15. december 2026. Du kan skrive et høringssvar til lokalplanen. 

Sted

Spor10

Vasbygade 10

2450 København SV
Del med