Medlemmer

Vesterbro Lokaludvalget har 25 medlemmer, der arbejder for din bydel.

Lokaludvalg har 25 medlemmer, der er valgt for fire år ad gangen. Lokaludvalgenes valgperiode følger kommunalvalgscyklussen. Hvert af de politiske partier, der er repræsenteret i Københavns Borgerrepræsentation efter et kommunalvalg, får en lokal repræsentant i lokaludvalget, og resten af lokaludvalgets medlemmer er repræsentanter for bydelens bestyrelser, foreninger, netværk osv. Dertil er der en række suppleanter tilknyttet lokaludvalget, som bliver kaldt ind ved afbud fra medlemmerne.

Vær med

Vis alle

Bliv en del af lokaludvalget

For at stille op til lokaludvalget, skal du repræsentere en forening med lokale aktiviteter. Det er ikke et krav, at du bor på Vesterbro, og du behøver ikke være formand eller med i bestyrelsen i den forening, du repræsenterer.

Alle foreninger på Vesterbro kan sende repræsentanter til valgmødet, der enten kan stille op eller være med til at vælge det nye lokaludvalg.

Formelle krav

For at blive godkendt som forening, der kan opstille et medlem til lokaludvalget, kræver det:

  • At der er mindst to medlemmer i foreningen
  • At foreningen har et sæt vedtægter
  • At der eksisterer et referat fra sidste ordinære generalforsamling, bestyrelsesmøde el. lign.
  • At foreningen har aktiviteter i bydelen.

Hold øje med indkaldelse til valgmøde

Der afholdes valg til lokaludvalgene hvert 4. år efter kommunalvalget. Det seneste valgmøde blev afholdt den 26. februar 2018, og vi holder valg igen i foråret 2022. Efter et kommunalvalg vil lokaludvalgets sekretariat indkalde til valgmøde, hvorved du kan have mulighed for at stille op. Hold derfor øje på lokaludvalgets hjemmeside og facebook, når kommunalvalget nærmer sig.

Hvad kræver det at være medlem?

Brænder du for Vesterbros byudvikling?

Arbejdet i lokaludvalget er ulønnet, og derfor skal motivationen findes i interessen for nærdemokrati og passionen for Vesterbro. 

Tid og kompetencer

Når man stiller op som medlem i et lokaludvalg, skal man være opmærksom på, at det kræver lidt tid, selvom det er ulønnet arbejde. Som minimum skal man forvente at kunne afsætte 5-10 timer om måneden primært til mødeaktiviteter.

Der afholdes lokaludvalgsmøder 11 gange om året. Alle udvalgsmedlemmer får tildelt to suppleanter, der kan deltage i møderne, hvis medlemmet skulle blive forhindret. Derudover har både medlemmer og suppleanter mulighed for at byde ind på udvikling af projekter samt at deltage i afviklingen af de forskellige aktiviteter, vi afholder i bydelen. 

Medlemmerne skriver også høringssvar til kommunen og indimellem også debatindlæg eller læserbreve til lokalaviserne.

Bag lokaludvalget står et professionelt sekretariat, der hjælper med jura, formidling af kontakter til kommunen, planlægning af events, møder og meget mere. 

Mangfoldighed

Københavns Kommune og Vesterbro Lokaludvalg opfordrer til, at alle myndige interesserede uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold stiller op til valg til Lokaludvalget.

Det gør vi fordi, mangfoldighed er en grundsten i det nære demokrati og en nødvendighed for at sikre, at lokaludvalget står stærkest som repræsentant for et samlet Vesterbro.

Lokaludvalgets sammensætning

Foreningsrepræsentanter

  • Benny Schytte, SSB Studentersettlementets Boldklub
  • Maiken Bork Clausen, BK Vestia
  • Grethe Holm Jørgensen, Næstehjælperne Vesterbro
  • Jørgen Sprogøe Petersen, AB Enghaven
  • Lise Christina Rasmussen, Mariakirken (Folkekirken Vesterbro) - barsel
  • Lise Vindel, Foreningen FISKEN - barsel
  • Lone Billehøj, Vandidræt i Vandkulturhuset på Vesterbro
  • Per Bo Dindler Rasmussen, Settlementet på Vesterbro
  • Mikael Stenstrup, Vesterbro Backgammon Klub
  • Susan Jakobsen, Vesterbro Ungdomsgård
  • Thomas Egholm, Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe
  • Thomas Nørskov, Stands&Dans
  • Thomas Warburg, Brugernes Akademi 
  • Stine Kunkel, Andelsboligforeningen Det Gule Hjørne
  • Øivind Holtermann, Københavns Petangue Klub

Politiske repræsentanter

  • Frans Luja Madsen, Konservative (C)
  • Helle Warburg, SF (F)
  • Vakant, Nye Borgerlige (D)
  • Joachim Rahbek Venstre (V)
  • Laust Andreas Bredahl, Socialdemokratiet (A)
  • Madeleine Schlawitz, Alternativet (Å)
  • Malene Mørkbak Bruun, Radikale Venstre (B)
  • Signe Bøgevald Hansen, Liberal Alliance (I)
  • Thomas Kielgast Røddik, Enhedslisten (Ø)
  • Vakant / afventer, Dansk Folkeparti (O)