Borgermøde om M5-metroen
Vesterbro Lokaludvalg inviterer til borgermøde om den nye metrolinje M5. Her kan du kan stille spørgsmål til Metroselskabet og Københavns Kommune om metrobyggeriet og de miljømæssige konsekvenser, det vil få på Indre Vesterbro. Vi har også inviteret politikerne fra Rådhuset.
Hvornår: Torsdag den 7. august kl. 17.00-19.30.
Hvor: Spisehuset ved DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V. (Indgang over for CPH Hotel bag DGI-Byen)
København skal have en ny metrolinje og den første etape går fra København H til Prags Boulevard Øst. Projektet er stort og vil påvirke Vesterbro i flere år, når det kommer til f.eks. trafik, støj og vibrationer. Derfor er det vigtigt, at du som borger eller erhvervsdrivende får mulighed for at stille spørgsmål til arbejdet med at bygge metrolinjen.
Netop nu er en supplerende miljøkonsekvensrapport og udkastet til § 25-tilladelse i offentlig høring. Du kan finde høringsmaterialet her: Høringsportalen | Supplerende miljøkonsekvensrapport samt § 25 tilladelse, M5.
Program
17.00: Velkomst ved Vesterbro Lokaludvalg.
17.05: Oplæg og spørgsmål til miljøkonsekvensrapporten v. Metroselskabet og Københavns Kommune.
18.00: Pause.
18.15: Spørgsmål og debat.
19.30: Opsamling og afrunding.
Der serveres kaffe/te/vand til mødet.
Baggrund for den offentlige høring
I marts 2025 indgik Københavns Kommune en aftale med regeringen om at bygge metrolinje M5 med i alt ni stationer, hvor den første etape skal gå fra København H til Prags Boulevard Øst.
Inden aftalen blev indgået, lavede Metroselskabet en miljøkonsekvensvurdering, der var i offentlig høring i efteråret 2024. Siden er der lavet en række ændringer af projektet og derfor har Metroselskabet udarbejdet en supplerende rapport, som belyser de miljømæssige konsekvenser af ændringerne. Ændringerne omfatter bl.a. en ny mulig placering af slutskakten enten i Trommesalen eller på Vesterbrogade med henblik på at muliggøre en station ved Gammel Kongevej på længere sigt.
Høringsfristen er den 24. august.
Begrænset antal pladser – meld dig til senest den 1. august på vesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk
STED
Spisehuset ved DGI-Byen, (Indgang over for CPH Hotel bag DGI-Byen)
Tietgensgade 65
Kontaktperson
Vesterbro Lokaludvalg