28. og 29. september afholdes Jernbanebydage
Den 28. og 29. september inviterer grundejerne DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme og Baneby Konsortiet (NREP, Novo Holdings og Industriens Pension) indenfor til Jernbanebydage, hvor du kan få information om, hvad Vesterbros nye bydel kommer til at indeholde.
Programmet for de to dage byder bl.a. på guidede vandringer, udstilling om planerne for Jernbanebyen og workshops om to at den kommende Jernbanebys centrale by-funktioner, nemlig den kommende Lokomotivskov og ’Toldkammerbygningen’, der planlægges som Jernbanebyens fremtidige samlingspunkt.
I lokaludvalget er vi særligt optaget af udviklingen Lokomotivskoven og Toldkammerbygningen. Det er vi fordi, det bl.a. er disse to steder, der skal være med til at forme den kommende Jernbanenby som en leve-venlig by med rum fritid, sociale mødesteder og grønne områder, som Vesterbro i den grad mangler.
Vi kæmper for grønne områder og sociale mødesteder på Godsbaneterrænet
Grønne områder og liv mellem husene har lige fra starten været blandt de hovedpunkter, som vi har fremhævet i vores dialog med kommunens forvaltninger og grundejerne. Og vi kan se, at det har rykket. Bl.a. ved et samlet større areal til Lokomotivskoven og en længere høringsperiode ifm. lokalplansprocessen for området.
Vi opfordrer alle, der er nysgerrige, interesserede eller gerne vil i dialog til at møde op til Jernbanebydage og vise grundejerne, at Vesterbroerne er interesserede i udviklingen af vores by.
Vi ses dernede.
Jernbanebydage
Læs mere om Jernbanebydage og se det fulde program her
Vores arbejde med Godsbaneterrænet
Er du interesseret I at vide mere om vores arbejde med Godsbaneterrænet, så klik her. Du kan bl.a. læse om vores netværksgruppe, hvor alle interesserede er inviteret til at være med.