Blomstrende By: Spireworkshop 5. maj
Lokaludvalget er i fuld gang med planlægningen af dette års Blomstrende By.
I år falder dagen for Blomstrende By den 5. maj, hvor vi mødes ved Naturværkstedet Træstubben i Saxoparken fra kl. 12-15. Sammen med Grønne Hjerter holder vi en workshop, hvor vi har masser af blomsterfrø, jord og små potter, så du kan forspire de planter, du senere vil plante i dit bed. Vi har haveredskaber i Træstubben, du kan låne til at gøre dit gadebed forårsklar. Du er selvfølgelig også velkommen til at medbringe egne haveredskaber.
Vi giver kaffe, te og saft til børnene. Vejrudsigten svinger en anelse, så husk at tage regnfrakken under armen.
Vi glæder os til at vise dig, hvordan du kan få grønnere omgivelser i nærheden af hvor du bor og færdes.
Adoption af gadebede
Adoption af gadebedene foregår på dagen og til de andre workshops.
Blomstrende By på Vesterbro
- Spire-workshop i naturværkstedet Træstubben den 5. maj kl. 12-15
- Hegns-workshop i Enghaveparken (dato og tidsrum følger)
- Plante-workshop i naturværkstedet Træstubben den 6. juni (tidsrum følger)
- Vinter-workshop i i naturværkstedet Træstubben i september (dato og tidsrum følger)