Der er indgået aftale om kommunens budget for 2022

I går faldt aftalen på plads. Vesterbro er blevet hørt, men vi havde håbet på flere midler til Vesterbro

I går blev der indgået aftale om kommunens budget for 2022. Hvad der må betegnes som et hurtigt forhandlingsforløb resulterede i flere gode budgetposter til Vesterbro. Desværre er der også punkter, hvor vi havde håbet på et bedre resultat.

Vesterbro kan nu se frem til følgende:

Øget åbningstid i weekenden på Café Dugnad

At få åbningstiden i Café Dugnad udvidet, så der også er et tilbud til Caféens brugergruppe i weekenden, har været en af vores store prioriteter ved dette års buget. Derfor er vi glder for, at der nu er funder midler til at dette kan lade sig gøre.

En udvidelse af åbningstiden vil mindske sårbarheden for stofbrugere og andre udsatte, der færdes på Indre Vesterbro og vil derved øge trygheden for både brugerne og naboer omkring Kødbyen og på indre Vesterbro.

Der afsættes 0,2 mio. kr. pr år i en bevilling, der løver de næste to år.

Vesterbrogade 59 – Musikhuset København

Musikhuset København får med budgetaftalen lov til at blive i lokalerne på Vesterbrogade 59. Husket der tidligere husede Københavns Museum, skal nu være blivende hjemsted for skal huse bl.a. akustisk musik.

Der afsætter 67,7 mio. kr. til istandsættelse og opgradering af bygningen.

Planlægningsbevilling til renovering og opgradering af Havnebadet ved Fisketorvet 

Havnebadet ved Fisketorvet, som blev bygget i 2002, er nedslidt og står overfor en større renovering. Der afsættes milder til udarbejdelse af et forslag til opgradering af havnebadet i forbindelse med en kommende renovering.

Der er afsat 1,7 mio. kr. til brug i 2022

Planlægningsbevilling til modernisering af E-huset ved nybyggeri af et botilbud med 48 pladser på Godsbaneterrænet.

Der afsættes 4,3 mio. kr. til projektet

Støtte til Fisken

Den nuværende bevilling til FISKEN forlænges. Den nuværende aftale omhandler bl.a, fritidsklub, mulighed for samtale og vejledning og fritidsjobformidling.

Aftalen er en forlængelse af den nuværende økonomiske ramme

Kunstnerpladser på Halmtorvet

Der etableres værkstedspladser til kunstere i et tomt lejemål Kødbyen, som skal stilles huslejefrit til rådighed for kunstnere, der dog selv skal dække forbrugsafgifterne. Pladserne skal imødekomme det store behov for kunstnerpladser i Københavns Kommune.

Der afsættes 0,7 mio. kr. årligt over ed næste fire år.

Kødbyen - vedligeholdelsesefterslæb

Vedligeholdelsesefterslæbet i Kødbyen er en voksende udfordring. Med budgetaftalen bliver nu taget hånd om problemet, og der afsættes midler til bl.a. vedligehold, renovering af kloak og fundament og fokus på brandsikring. Dertil fjernes indtægtskravet.

Der afsættes 32,1 mio. kr. årligt over ed næste fire år.

Sikker skolevej ved Skolen ved Kødbyen

Ifm. byggeriet af den nye skole ved Kødbyen er det nødvendigt at gennemføre trafiksikkerheds- og tryghedstiltag for at skabe sikre skoleveje. Bl.a. planlægges:

Anlæg af ny cykelsti på Gasværksvej mellem Istedgade og Vesterbrogade.

Forbedring af forholdene for bløde trafikanter på Abel Catrines Gade/Viktoriasgade.

Forbedring af krydsning af Søndre Boulevard ved Absalonsgade for gående og cyklister.

Tiltagene forventes at være klar til ibrugtagning i oktober 2023, altså inden skolens ibrugtagning i juli 2024.

Der afsættes 3 mio. kr. til anlægsarbejdet.

Trafikal helhedsplan ved Dybbølsbro

Som lokaludvalg har vi længe råbt højt om det voksende behov for en trafikal helhedsplan for Dybbølsbro. Nu er der endelig blevet lyttet til os. Vi ser frem til de næste skridt og står som altid klar til sparring og dialog.

Der er ikke afsat midler til budgetposten

Byrumsbane på Enghave Plads, planlægningsbevilling

Forundersøgelse af muligheden for at omdanne dele af boldburet på Enghave Plads til byrumsbane med kunstgræs uden infill. Det vil gøre pladsen velegnet til en bred vifte af bevægelses- og idrætsaktiviteter, særligt fodbold både selvorganiseret og i foreningsregi.

Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2022 til undersøgelsen

LINKS

Den samlede budgetaftale

Vores ønsker til budgettet