God dialog med Overborgmesteren
Som det første af Københavns lokaludvalg kunne vi i går byde velkomment til Sophie Hæstorp Andersen, da hun i går deltog på vores lokaludvalgsmøde.
Inde mødet havde vi sendt emner til Overborgmesteren, som vi særligt gerne ville drøfte med hende.
- Stofscenen på Vesterbro.
- Byudviklingen på Godsbaneterrænet
- Trafik, parkering, fjernbusterminal og udviklingen ved Dybbølsbro
- Enghave Plads
- Styrket kultur- og fritidstilbud til børn og unge i byen
Vi fik en god dialog om alle områder med følgende fokuspunkter:
- Vedr. udviklingen af Godsbaneterrænet var vi enige om, at adgange til området er essentielt for at området ikke ender med at blive et område lukket omkring sig selv. Særligt vigtigt for os og for Vesterbro er en broforbindelse over banelegemet, som vil kunne knytte området sammen med det eksisterende Vesterbro.
- Vi bemærkede at 38% af de bevaringsværdige træer i området skal fældes, hvilket ærgre os. Vi håber at man kan finde en vej til at bevare en større andel af træerne.
- Mangfoldigheden er vigtigt. Forskellige boligtyper giver forskellige beboere – det mener vi bør prioriteres både med bindende målsætninger om almennyttige boliger, men også boliger der lægger op til forskellige boformer.
- Der skal være rum til fritidsliv – både i uformelle rum og områder der med faciliteter give rum for organiserede og uorganiserede former for idræt.
- Vi opfordrede desuden Overborgmesteren til at overveje mere ambitiøse mål om klima neutralitet også når det gælder selve byggeriet, så området for alvor kan bryste sig at være et grønt fyrtårn.
- Yderligere fortalte vi Overborgmesteren om det arbejde vi har lavet med Enghave Plads og præsenterede den rapport vi har fået udarbejdet med muligheder for at gøre Enghave Plads endnu bedre end den allerede er.
- Endeligt snakkede vi om stofscenen på Indre Vesterbro, hvor de sociale institutioner fortsat kæmper med for få ressourcer og heraf ikke kan give stofbrugerne den behandling de har brug for.
Vi fik en god dialog om stofscenen og var enige om at stofscenen er et af de områder, hvor kommuner og regioner bør blive bedre til at arbejde sammen.
Tak igen for besøget, vi ser frem til det fremtidige samarbejde.