GOD PÅSKE
Starten af 2022 har været en begivenhedsrig periode i lokaludvalgs-verdenen. I februar var der valg til Vesterbro Lokaludvalg, hvilket for første gang blev afholdt som et digitalt valg. 15 ny-valgte foreningsrepræsentanter og 10 ny-udpegede partipolitiske repræsentanter sidder nu klar til at overtage posterne fra det afgående lokaludvalg.
Det sker når vi holder konstituerende møde d. 27. april. Vi glæder os til at byde nye som gamle lokaludvalgspolitikere velkommen til en ny periode med masser af spændende visioner og planer for Vesterbro.
Så der er nok at se frem til - vi går i gang lige efter påskeferien.
God påske Vesterbro