GOD SOMMER
Sommeren er over os, havnebadet er igen fyldt af badende og i Enghaveparken er der leg, picnics og afslapning.
For os bød foråret på valg til Vesterbro Lokaludvalg. Vi er derfor nu en nyvalgt gruppe af lokalpolitikkere og foreningsrepræsentanter, der er klar til at trække i arbejdstøjet for Vesterbro de næste fire år.
Undervejs har vi fortsat vores fokus på aktuelle emner og udfordringer på Vesterbro; herunder trafik, færdsel ved Dybbølsbro, sikre skoleveje, tilbud til de unge og udviklingen af Godsbaneterrænet.
Særligt har vi haft fokus på rammerne for byudviklingen af Godsbaneterrænet med startredegørelse og andre høringer, der går forud for den endelige proces med en lokalplan for området. Undervejs har vi deltaget i møder med grundejere, kommunen og developer, og vi tror på, at det lange seje træk er med til at sikre de bedste rammer for et varieret byliv i den kommende Jernbaneby med rum til diversitet, fritidsliv og grønne områder.
Efter sommerferie kan du allerede nu begynde a glæde dig til weekenden d. 2. – 4. september. Her arrangerer vi under navnet Lights on Vesterbro lokale kulturdage i samarbejde med Vesterbros lokale foreninger og erhvervsliv og Vesterbro LIV .
Næste puljeansøgningsfrist er 15. august :)
GOD SOMMER VESTERBRO
Lights on Vesterbro
Efter sommerferien offentliggør vi programmet for Lights on Vesterbro, men allerede nu kan se, om din lokale bar er med, og hvornår det hele finder sted.