Godt nyt til kulturudøvere
2020 og 2021 har ikke været nemme år for hverken små eller store kulturudøvere. Derfor har Københavns kommune lanceret to nye puljer for at give en ekstra hjælp til byens musikere og andre kulturudøvere. en musikaktivitetspulje og en aktivitetspulje.
Det betyder, at både musikaktører og andre kulturaktører, der på grund af COVID-19 ikke har midler til nye kunstneriske aktiviteter, kan søge om støtte til konkrete, øremærkede kunstneriske projekter, der afvikles i perioden fra 11. juni 2021 og året ud.
Til musikaktivitetspuljen er der afsat 2,5 mio. kr. til øremærkede koncerter og andre musikaktiviteter i perioden 11. juni – 31. december 2021.
Til aktivitetspuljen til andre kulturaktører er der afsat 1,6 mio. kr. til andre øremærkede kulturaktiviteter i perioden 11. juni – 31. december 2021.
Læs mere om ansøgningsprocedurer og betingelser her: https://www.kk.dk/koebenhavns-kommunes-genopretningspulje