Har vi behov for en bydelsdækkende kulturfestival?
Da hele vores erhvervs- og forsamlingsliv i 2019 blev lagt ned af corona, besluttede vi os for at give dem en håndsrækning, da landet igen lukkede op over sommeren. Det blev til konceptet bag Lights on Vesterbro, hvor vi satte rammerne og gav støtte til, at lokale forretninger, caféer og barer kunne hyre kunstnere ind til et kulturelt arrangement.
I samarbejde skabte vi en weekend fuld af liv, optimisme, fest og kultur samtidig med, at vi fik sat Vesterbro på det kulturelle københavnerkort. På programmet var der et bredt udbud af musik, teater, workshops, oplæsninger m.m geografisk fordelt over det meste af Vesterbro.
De to følgende år gentog vi Lights on Vesterbro efter samme koncept, men med et forsøg på at få inddraget det lokale foreningsliv endnu mere i det samlede event; sidste år i form at et foreningstelt på Enghave Plads, hvor de lokale foreninger kunne præsentere sig til selv til Vesterbro.
Hvad skal der ske nu
Ud over at være en kick-starter til vores lokale erhvervs- og kulturliv efter coronaens hårde nedlukningsperioder, så vi et potentiale for Lights on Vesterbro som et event, der kunne samle vores bydel på tværs af alder, erhverv og bopæl. Det er netop en af de ting, vi arbejder med for i alt hvad vi laver.
Men vi oplever også, at efter corona ikke mere er an del af vores hverdag, eksisterer der et naturligt rigt og levende kulturliv på Vesterbro med mange facetter og målgrupper.
Derfor er det måske ikke der, vi som lokaludvalg kan gøre den største forskel for vores alle sammens Vesterbro. Samtidig er vi dog også opmærksomme på, at der kan være et overset behov for især et bydækkende event, som Lights on Vesterbro var.
Den endelige beslutning om vores fortsatte engagement i Lights on Vesterbro eller et lignende event træffer vi på vores næste lokaludvalgsøde d. 15. marts. I hører selvfølgelig mere 😊
Hvad er Lights on Vesterbro
Her kan du læse mere om konceptet bag Lights on Vesterbro.