Mærk skoven, skovmærke

Nyt værksted i Træstubben fra i næste uge
Fotograf
Randi Kjær

Fra næste uge handler vores naturformidlingsværksted om skovmærke, den lille vejrprofet, der vokser i Træstubbens vilde bede og dufter af kumarin og nyslået hø, lige inden vejret slår om, og forårsregnen falder. Vi skal høre historier om planten, og i værkstedet skal vi have gang i blomsterpressen.

Book et forløb

Forløbet afvikles tirsdage d. 27/4, 4/5, 11/5 og 18/5 i følgende tidsrum:

kl. 9.00 – 9.45

kl. 10.00 - 10.45 (alle tider er bookede)

kl. 12.00 - 12.45 (Tiden kl. 12-12.45 kan om ønsket ændres til 11-11.45)

kl. 13.00 - 13.45

Tilmelding er først til mølle, men vent ikke alt for længe, da der kan være rift om pladserne. Værkstederne er gratis og er målrettet børnehavebørn og børn i indskolingen på Vesterbro. Der er plads til max 15 børn plus deres 1-2 voksne pr. værksted. Ved større børnegrupper kan der bookes flere tider i træk.

Kontakt lokaludvalgets miljømedarbejder for spørgsmål om ledige tider og tilmelding til forløb. 

Naturværkstedet træstubben

Naturværkstedet træstubben er udendørs natur- og miljøformidling for Vesterbros børn. Formålet er at give børnene på Vesterbro en nysgerrighed på naturen og erfaringer med økosystemer og bæredygtighed med udgangspunkt i deres egen hverdag og lokale omgivelser. Værkstederne foregår udendørs i Træstubbens urbane skovhave.

I løbet af foråret tilbyder vi tre forskellige natur- og miljøværksteder til Vesterbros børn målrettet børnehavebørn og børn i indskolingen.

Læs mere om Træstubben og vores natur- og miljøværksteder her.