Nu åbner vi op for tilmeldingen til Lights on Vesterbro
Igen i år arrangere vi Lights on Vesterbro - Vesterbros hyggeligste og mest mangfoldige kulturdage. Det gør vi vanen tro i samarbejde med Vesterbro lokale forenings- og erhvervsliv.
Som de to forrige år har vi afsat en pulje penge, som I kan søge om at få del i. Ved at arrangere en kulturel begivenhed på Vesterbro under Lights on Vesterbro, kan I søge os om at dække udgifterne ifm. arrangementet. (Vi dækker op til tre tariffer til kunstnerne pr. arrangement, resten af udgifterne dækker man selv.)
Ny mulighed for lokale foreninger - vær vært i vores telt på Enghave plads
Som noget nyt planlægger vi i år at være til stede under Lights on Vesterbro med et telt på Enghave Plads lørdag d. 3. september kl. 9.00 - 19.00.
Ud over at vi vil være til stede i teltet, inviteret vi også Vesterbros lokale foreninger ind som medværter i teltet á en times varighed. Her kan de præsentere sig selv og deres forening, hvad de laver og hvordan man kan blive medlem.
Læs mere om, hvordan du kan være med herunder.
Datoer og ansøgningsfrist
Allerede fra mandag d. 9. maj kan du sende din ansøgning om deltagelse til os. Ansøgningsfristen er 8. juni.
Efter ansøgningsfristen udarbejder vi kontrakter med de deltagende foreninger og erhvervsdrivende. Alle deltagere vil blive nævnt i vores samlede program for dagene, som også bliver trykt i VesterbroLIV ugen op til afvikling af kulturdagene.
Har du et kulturelt arrangement, som du gerne vil have med i programmet, men ikke ønsker at søge om støtte, kan det også lade sig gøre.
Dette års festival afvikles 2. – 4. september rundt omkring på hele Vesterbro.
Sådan kan du som lokal erhvervsdrivende eller forening deltage med et eget arrangement
Vi inviterer Vesterbros lokale forening- og erhvervsliv til at deltage i Lights on Vesterbro ved at arrangere en kulturel begivenhed på Vesterbro i perioden 2. – 4. september. Vi dækker op til tre tariffer til kunstnerne pr. arrangement (1 tarif = 2.500 kr., dvs. max støtte 7.500 kr.), resten af udgifterne dækker man selv.
Fra de modtagen ansøgninger vælger vi deltagerne ud fra følgende kriterier:
- Arrangementet skal foregå på Vesterbro (se kort for afgrænsning)
- Arrangementet skal være offentligt tilgængeligt
- Arrangementet skal være af kulturel art, og ligge ud over normal drift
Vi vælger ud på baggrund af geografisk spredning. Ved mange arrangementer i samme område, vil tildelingen ske efter princippet først til mølle.
Når lokaludvalget har udvalgt deltagerne, laver vi en kontrakt, som ligger til grund for udbetaling efter arrangementet.
Send din ansøgning senest d. 8. juni til sekretariatet.
Din ansøgning skal indeholde:
- Hvor skal arrangementet være (butik og adresse)
- Hvem er kunstnere og hvilken kunstform
- Tid og dato for arrangementet
- Hvor mange kan der være i jeres butik
- Hvem er ansvarlige for arrangementet
- Kontaktperson, mailadresse og telefonnummer
Sådan kan du som lokal forening præsentere din forening i lokaludvalgets telt på Enghave Plads
Vi inviterer Vesterbros foreninger ind som medværter i vores telt på Enghave Plads, som vi stiller op lørdag d. 3. september kl. 9.00 – 19.00.
Værtskabet i teltet vil blive fordelt til lokale foreninger á en times varighed, hvor du har mulighed for at fortæller om din forening, hvad I laver og hvordan man kan blive medlem.
- For at få tildelt en tid i teltet, skal din ligge indenfor Vesterbro Lokaludvalgs geografiske ressortområde eller interesseområde. (f.eks. foreninger på Bavnehøj) (se kort for afgrænsning)
- Angiv i din ansøgning, hvilket tidsinterval du foretrækker (9.00 – 12.00, 12.00 – 16.00, 16.00 – 19.00)
Ved mange arrangementer i samme tidsinterval, vil tildelingen ske efter princippet først til mølle.
Send din ansøgning senest d. 8. juni til sekretariatet.
Din ansøgning skal indeholde:
- Navn på forening
- Hvor holder jeres forening til?
- Hvilket tidsinterval ønsker I (9.00 – 12.00, 12.00 – 16.00 eller 16.00 – 19.00).
- Kontaktperson, mailadresse og telefonnummer