Nu fastlægges de ydre rammer for Godsbaneterrænet

Vi har sendt vores input afsted til politikerne på Rådhuset.

Inden en endelig lokalplan for Godsbaneterrænet kan laves, er en startredegørelse nu sendt til godkendelse i Teknik og Miljøudvalget og Økonomiudvalget. Ud fra udvalgenes kommentarer går forvaltningerne derefter i gang med at udarbejde den endelige lokalplan med tilhørende tillæg til kommuneplanen.

I den sammenhæng har vi netop sendt vores input til medlemmerne af de to udvalg.

Med et godt oplæg fra vores netværksgruppe for Otto Busses Vej og efter grundig drøftelse i lokaludvalget, er vi kommet frem til følgende fokuspunkter, som vi beder Rådhuset have særlig fokus på:

Bebyggelsesprocent

Vi advarer om at der sker et skred mod højere og højere bebyggelsesprocenter i området. Vi gentager derfor det oprindelige udgangspunkt for bebyggelsesprocenterne og anbefaler, at man for området som helhed ser på, om visionen om Godsbaneterrænet som et grønt fyrtårn som også tilgodeser bevaringshensyn i det nationale industriminde bedst opnås med en bebyggelsesprocent på op til 100 i det nordlige område og på 150 i det sydlige område.

Bebyggelsesprocenten i og omkring centralværkstederne

Vi værdsætter den fokus der indtil no har været på kreative værkstedsmiljøer. Særligt i og omkring centralværkstederne skal bebyggelsestætheden og bebyggelsesplanen fortsat vurderes, ligesom mulighederne for fortsat at rumme kreative værkstedsmiljøer skal prioriteres. Det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til, at områdets bygninger og eksteriør tilsammen udgør ét samlet kulturmiljø med mødesteder og pladser for både bydelens og byens borgere. Hvor der tilføres nye bygninger, skal det ske med respekt for og tilpasses områdets eksisterende bygninger, og nye bygninger må ikke skærme unødigt for oplevelsen af kulturmiljøet.

Den grønne bydel

Vi ærgrer os over at kommunalplanens vision om vild natur er blevet til fældning af 105 bevaringsværdige træer ud af samlet 274 – og det før resultatet af kortlægningen af natur, dyrearter mv, herunder bilag 4 arter, foreligger. Derfor minder vi om Vi minder om, at KP19 satte som mål, at ”Godsbaneterrænet bliver et fyrtårn for, hvordan kommunen fremover vil have fokus på det grønne, når nye byområder udvikles”.

Vi anbefaler at stier kan IKKE medregnes i den planlagtes parks areal. Ramper til landing af broforbindelse og evt. veje kan heller ikke medregnes i parkens areal. Der skal sikres så meget grønt som muligt i vævet og i byrum.

Den kommunale skole – og andre kommunale funktioner

Vi ønsker en skole, hvor der også er liv og dermed tryghed efter skoledagens afslutning. Det giver dertil mulighed for at give plads til nogle af de foreninger samt andre fritidsaktiviteter, der kan være med til at skabe et attraktivt ungeliv i området.

Vi anbefaler, at der skal ses på, om den kommunale skole mest hensigtsmæssigt placeres i hele Vognværkstedet bl.a. af hensyn til bygningens bevaringsværdi, fleksibilitet i forhold til skolens indretning og trafikale ankomstforhold. Mulighed for integration af idrætshallen og andre kultur og fritidstilbud i Vognværkstedet, som også kan tilgås efter skoletid, og samspillet med boldbanerne undersøges, ligesom der ses på, hvordan byliv og aktiviteter om eftermiddagen/aftenen kan understøttes af funktioner inde i bygningen. Hvis skolen ikke kan placeres i Vognværkstedet, skal den etableres som en ny bygning et andet sted i nærheden.

Placering af højere bygninger

Andelen og placering af højere bygninger skal vurderes i forhold til sigtelinjer, byrum, kulturmiljøet og integrationen i forhold til de tilgrænsende bydele.

Stiforbindelser

Den påtænkte cykel- og gangbro fra Ingerslevsgade bør etableres hurtigt muligt. Ikke bare tænkt som forbindelse til Godsbaneterrænet, men som en ny københavner-forbindelse, der binder byen, Vesterbro og Godsbaneterrænet sammen med det nye havnekvarter og Amager via den planlagte bro fra Enghave Brygge til Amager. Dermed imødekommes en del af adgangsproblemet og er samtidig fremadskuende mod nye cyklistforbindelser i København.

Parkeringsnorm

Med grundlag i en netop afsluttet rapport om trafikudviklingen på Vesterbro understreger vi behovet for at analyseres yderligere, hvordan man kan skabe en bydel på de bløde trafikanters betingelser med en acceptabel gåafstand fra kollektiv trafik og parkeringshuse og en (eventuel førerløs) buslinje inde i selve bykvarteret. Parkeringsnormen er et redskab til at påvirke mængden af biler i byen.

Skæve boliger

De almene boliger på mindst 25% skal fordeles ligeligt i hver af helhedsplanens 5 bykvarterer. I planlægningsprocessen skal der sammen med grundejer arbejdes for, at der kommer en bred vifte af ejerformer: udlejning, ejerlejligheder, andelsboliger og byggefælleskaber. Der skal være ungdomsboliger, boliger for ældre og botilbud til voksne. Der skal arbejdes for at finde plads til et mindre antal skæve boliger i området.

Klima

Det undersøges yderligere sammen med grundejerne, hvordan byudviklingen på Godsbaneterrænet kan gennemføres med et reduceret CO2 aftryk såvel fra forsyningssystemet, bygningsmassen og transporten. Endvidere undersøges, hvilke tiltag som kan gennemføres med henblik på at reducere varmeø-effekten, som belaster området

Hvad sker der nu

Lokalplanen vil efter planen blive forelagt Borgerrepræsentationen omkring årsskiftet 2022/2023, hvorefter det sendes i offentlig høring i otte uger.

Du finder hele vores input til startredegørelsen herunder.

Den politiske behandling af sagen

Materialet som behandles i de politiske udvalg findes via linket.

Startredegørelsen

Selve startredegørelsen kan tilgås via linket