Ny forperson for Vesterbro Lokaludvalg

Der blev klappet flittigt på lokaludvalgsmødet onsdag aften. Thomas Egholm, som har været forperson de seneste 8 år, overdrog nemlig posten til Lone Billehøj.
Lone Billehøj er 51 år og har boet på Vesterbro siden 1992. Hun repræsenterer foreningen Vandidræt i Vandkulturhuset på Vesterbro (som hører til i DGI-Byen).
Thomas har været medlem af Vesterbro Lokaludvalg, siden det blev oprettet i 2007, og blev forperson i 2017. Han har derfor været involveret i en lang række af de sager, der har optaget os gennem tiden. Han fremhæver selv arbejdet med udviklingen af Jernbanebyen som én af de mest spændende:
"Det er et kæmpe byudviklingsområde, og jeg synes, at vi på mange måder er lykkedes med det, vi satte os for. Nu er lokalplanen jo ikke godkendt endnu, men med de streger, der er tegnet, bliver det en anden type by end det vi kender fra f.eks. Carlsberg Byen," siger han og uddyber:
"Der bliver bl.a. en nærgenbrugsstation og fodboldbaner – de første fodboldbaner på Vesterbro. Det var der ikke nogen, der mente, at der skulle være, dengang de gik i gang med planerne for området. Jeg håber, at det skifte der er kommet vil betyde, at man også andre steder i byen løser borgernes grundlæggende behov fra starten, så man ikke skal klemme ting ind mellem husene bagefter."
Valg af andre poster
Udover skiftet på forpersonsposten, valgte vi også nye næstforpersoner samt forpersoner og næstforpersoner for vores tre fagudvalg.
Næstforpersoner og en del af forpersonskabet
Karin Yvonne Thillemann Jessen og Thomas Kielgast Røddik.
Social- og Beskæftigelsesudvalget
Forperson: Thomas Warburg.
Næstforperson: Grethe Holm-Jørgensen (Pylle).
Kultur-, Fritid-, Børn- og Ungeudvalget
Forperson: Jørgen Sprogøe Petersen.
Næstforperson: Thomas Nørskov.
Teknik- og Miljøudvalget
Forperson: Thomas Egholm.
Næstforperson: Frans Luja Madsen.