Pitch Please Vesterbro er tilbage!
Pitch Please er et live puljeuddelingsarrangement, der afholdes i Ungdommens Demokratihus på Vesterbro lørdag den 21. marts 2026. Her inviterer Vesterbro Lokaludvalg unge med en spirende projektmager i maven til at præsentere deres projektidéer for os med mulighed for at gå hjem med puljestøtte på op til 15.000 kr. på dagen.
Du kan deltage i Pitch Please, hvis du:
- ser dig selv som ung, ikke-etableret projektmager.
- har verdens bedste idé til et projekt med afvikling på Vesterbro, og som er offentligt tilgængeligt.
- mangler penge til et mindre projekt, så dit regnskab kan gå i nul.
Alle projektidéer er velkomne – det kan være kunst, kultur, klima, lyd, historie og alt derimellem. Du kan selvfølgelig deltage både som enkeltperson og som gruppe, hvis I er flere, der er gået sammen om et projekt.
Tid, sted og tilmeldingsfrist
Pitch Please er lørdag den 21. marts kl. 10.30-17.00 i Ungdommens Demokratihus.
Tilmeld dig senest torsdag den 12. marts.
Du kan få sparring på dit projekt undervejs
Vi starter dagen den 21. marts med et par timer, der skal klæde dig på til at lave dit projekt og pitche din idé. Der er både oplæg og workshop om bl.a. projektmageri, hvordan du søger projektstøtte og hvordan du bedst pitcher din idé for os. På dagen har du også mulighed for at få sparring på, hvor du finder en lokation/venue på Vesterbro, og hvordan man fx laver et arrangement i kommunens kulturhuse.
Du har også mulighed for at komme forbi til "Åben Sparring" både før og efter arrangementet og tale med os om alt det, der skal til for at lave et projekt – fx om hvordan man laver et budget, hvordan man kommer godt i gang med sit projekt, og vi kan hjælpe med forslag til lokationer/venues på Vesterbro og kontaktoplysninger hertil. Vi holder "Åben Sparring" tirsdag den 3. marts kl. 14-17 før Pitch Please den 21. marts og alle onsdage i april og maj fra kl. 10-17 i Ungdommens Demokrati Hus.
Program for dagen
Selve arrangementet lørdag den 21. marts er todelt, og det er frit om du deltager hele dagen eller blot i eftermiddagens pitches.
Kl. 10.30-13.00: Workshop, oplæg og projektsparring
- Hvad indeholder en god ansøgning? Oplæg og workshop ved Snabslantens unge og erfarne projektmagere
- Tips og tricks til det gode pitch! Hjælp til at få styr på nerverne og kropssprog ved Røst
- Løbende sparring til at finde lokation/venue på Vesterbro og til at lave arrangementer i kommunens kulturhuse.
Kl. 13.00-14.00: Vegetarisk frokost
Kl. 14.00-17.00: Live pitch og puljestøtte
- Her pitcher du din projektidé for et panel, der består af medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg, Scenekultur Vesterbro, Snabslantens bevillingsudvalg, Vesterbro UngeLokaludvalg og Vesterbro Bibliotek og Kulturhus. Der vil være lidt kage, sodavand, te og kaffe undervejs.
Vi håber at se dig til Pitch Please Vesterbro, og vi lover at din idé bliver behandlet med faglighed og respekt.
Pitch Please Vesterbro arrangeres i et samarbejde mellem Vesterbro Lokaludvalg, Scenekultur Vesterbro, Vesterbro UngeLokaludvalg og Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.
Tilmeld dig her
Vil du gerne være med til Pitch Please Vesterbro? Så tilmeld dig arrangementet her. Du kan deltage hele dagen eller vælge blot at deltage i eftermiddagens pitches.
Tilmeldingsfrist er den 12. marts.