Søg støtte til dit Vesterbro-arrangement i 2024
Har du et projekt med afvikling i 2024, du vil søge puljemidler til ved en af voires puljer, så kan du ved vores næste ansøgningsfrist, som ligger 15. oktober 2023, søge om støtte.
Vi har fortsat to puljer, hvor du kan søge om støtte
Lillepuljen
- Lillepuljen støtter ansøgninger, der søger op til 15.000 kr.
- Ansøgninger bliver behandlet med en kortere tidsfrist. Du kan typisk forvente svar to - tre uger efter ansøgningsfristen.
Vesterbropuljen
- Vesterbropuljen støtter ansøgninger, der søger mere end 15.000 kr. i støtte.
- Ansøgningerne har en lidt længere behandlingsprocedure. Du kan typisk forvente svar ca. halvanden måned efter ansøgningsfristen.
Ansøgninger, som forholder sig til vores puljekriterier, vil blive prioriteret. Da vi for nylig har opdateret vores kriterier for støtte, anbefaler vi dig, at du tager et ekstra kig i kriterierne, inden du skriver din ansøgning.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte vores sekretariat.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Puljekriterier
Formål
Vi vil gerne støtte op om lokale projekter, som kommer Vesterbro til gavn. Særligt projekter som falder ind under temaerne fra Vesterbros bydelsplan: ”Plads til alle”, ”Plads til fællesskaber” og ”Plads til det grønne”.
Krav
Følgende skal opfyldes for at der kan tildeles støtte:
- Dit projekt skal foregå på Vesterbro og / eller kommer Vesterbros borgere til gavn
- Dit projekt må ikke genere overskud, da al støtte tildeles som underskudsgaranti
- Vesterbro Lokaludvalg skal krediteres i promovering af projektet (reklame, omtale, sociale medier m.fl.)
Lokaludvalget prioriterer
Vesterbro Lokaludvalg prioriterer projekter som:
- tager udgangspunkt i Vesterbro som lokalområde, gerne i de nye bydele: Carlsbergbyen, Havnen og Jernbanebyen.
- skaber dialog, debat og/eller netværk imellem bydelens borgere, brugere og institutioner
- har lokale samarbejdspartnere
- skaber, fremmer eller understøtter biodiversitet og grøn bæredygtighed
Vesterbro Lokaludvalg ser gerne, at der er ansøgninger fra eller til følgende grupper:
- skaber eller understøtter en øget trivsel blandt børn og unge på Vesterbro
- er fra og til Vesterbros minoriserede grupper, herunder hjemløse, stofbrugere, sexarbejdere og øldrikkere
- er til eller fra underrepræsenteret grupper, for eksempel unge, ældre, kvinder, kønsminoriteter, LGBTQIA+ personer, people of colour, folk som ikke er dansk talende, personer med få økonomiske midler og personer med fysisk eller mentalt handikap.
Ansøgningsfrister for projekter med afvikling i 2024
15. oktober 2023
15.januar 2024
15. marts 2024
15. maj 2024
15. august 2024
15. oktober 2024