Statuen “En rigtig dansk familie” kommer til Vesterbro!
Tilbage ved årsskiftet bad Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning byens forskellige lokaludvalg om at komme med indspark til, hvorfor netop deres bydel egner sig til at modtage den nye statue.
Bydelene ved havnefronten er splinternye og mangler i særdeleshed, at der kommer noget kunst ud i gadebilledet. Og derfor trådte vi til med forslaget om en placering ude ved Skibbroen, der er en del af vores lokaludvalgsområde.
Placeringen af statuen blev så endeligt afgjort i torsdags, da Borgerrepræsentationen besluttede, at den skulle stå på Vesterbro ved havnefronten. De prioriterede derved et af byens nye områder, og den beslutning er vi enige i.
Vi synes, at vi har fundet en rigtig god placering på havnen i et kvarter, der er i gang med at blive udbygget med mange nye indbyggere. Der er lidt tvivl om den præcise placering, men det bliver snart afklaret. Uanset skal den stå på en plads, hvor rigtigt mange mennesker vil få glæde af den