Valg 2018: 14 nye medlemmer
Første valgrunde
Valgbordene var delt op mellem de tre områder Teknik- og Miljø med fire pladser og Kultur, Fritid og Børn samt Social- og Beskæftigelse med hver fem pladser efter forslag fra det afgående lokaludvalg. Kandidaterne besluttede at fastholde de tre områder og fordelingen af pladser og efter en velfortjent pause gå videre til, hvordan de skulle fordele pladserne mellem sig.
Anden valgrunde
Social- og Beskæftigelses-gruppen blev ved deres bord sammen enige om fordelingen af deres fem pladser ved, hvad vi kalder fredsvalg. Men rundt om de to andre borde var der bænket flere kandidater, end der var ledige pladser i gruppen og derfor måtte alle tilstedeværende finde stemmesedlerne frem. Kandidaterne ved de to borde måtte op og stå, præsentere sig og argumentere for, hvorfor stemmen skulle placeres på dem. Et bord af gangen blev spændingen udløst efter indsamlingen af stemmesedlerne og de sidste ni foreningsmedlemmer blev fundet ved flertalsafstemning.
Nye stemmer i lokaldemokratiet
Vi har fået sammensat et godt og bredt lokaludvalg med både nye og tidligere medlemmer repræsenteret fordelt på seks kvinder og otte mænd. Vi afventer dog den fuldstændige liste med de ni partipolitisk udpegede medlemmer, før vi kan fremvise et komplet nyt lokaludvalg, klar til at konstituere sig onsdag den 11. april.
Inden Borgerrepræsentationen formelt godkender de nye medlemmer af lokaludvalget torsdag den 22. marts, samles nye og afgående medlemmer onsdag den 21. marts. Mødet er både det sidste ordinære møde for det siddende lokaludvalg, men også et meet’n’greet-arrangement, hvor nyvalgte medlemmer, suppleanter og det afgående lokaludvalg kan hilse på hinanden.
Og så er det også en god mulighed for de nyvalgte medlemmer at opleve et ordinært lokaludvalgsmøde inden de selv skal trække i arbejdstøjet til april.
Social og Beskæftigelse | |
Navn | Forening |
Ena Juhl
| Foreningen Fisken |
Ivan Christensen | Mændenes Hjem |
Thomas Warburg | Brugernes Akademi |
Lena Holm Jensen Lindskog | E/F Havneholmen II |
Allan Frederiksen | Kontaktcenter Klippen |
Teknik og miljø | |
Navn | Forening |
Per Skovgaard Andersen | Husejerforeningen Humleby |
Lone Billehøj | Vandidræt i Vandkulturhuset på Vesterbro |
Erik Hegelund-Frederiksen | Gårdlauget i Hedebygadekarréen |
Thomas Egholm | Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe |
Kultur, Fritid og Børn | |
Navn | Forening |
Cecilie Høgsbro | Ejerforeningen Kærholm |
Mikael Stenstrup | KFUMs idrætsforening Vestia |
Anja Agnethe Kure | Settlementet |
Jørgen Sprogøe Petersen | AB Enghaven |
Noura Bendali | Ajax København |