Vesterbroernes gadefest på Istedgade
Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer til fejring af den lokale rummelighed med loppeboder, mad, musik og fodboldturnering. Kom og vær med søndag den 26. august fra kl. 12-18, når Vesterbro Lokaludvalg sammen med Mændenes Hjem byder på vaskeægte søndagsgadefest.
Vi spærrer strækningen mellem Gasværksvej og Abel Cathrinesgade af og fylder området med en masse søndagshygge. Husk, at busser og biler ikke kan komme igennem i tidsrummet.
Børnefamilier, hjemløse, erhvervsdrivende, turister, stofbrugere og hipstere kan sagtens hygge sig sammen – sådan er det nemlig på Indre Vesterbro, og det vil vi fejre på denne dag. Alle er velkomne og der er bl.a. mulighed for at sammensætte fodboldhold og deltage i gadefodboldturnering. Tag din familie med under armen, for der er nemlig også en masse hyggeligt for børnene, bl.a. gøgler-workshop med jonglering og ethjulede cykler og meget mere sammen med Cirkus Panik.
Oplev blandt andet...
Vesterbromesterskaber i gadefodbold
Køb sjove sager fra vesterbroere i et gadeloppemarked
Mad og drikke fra de lokale madsteder på strækningen
Musik og aktiviteter for børnene
… og meget andet.