Vi inviterer til gratis mad og oplæg om udviklingen af Jernbanebyen
Når vores netværksgruppe for Otto Busses Vej næste gang holder møde, sker det i SPOR 10’s - den gamle kæmpe Toldkammerbygning ud mod Vasbygade – og du er inviteret med.
Ud over fællesspisning, hvor vi betaler regningen, har vi inviteret stadsarkitekt Camilla Van Deurs til at give et oplæg med efterfølgende debat om udviklingen af Jernbanebyen. En sag, der er særligt relevant lige nu, hvor lokalplanen for området forventes at komme i høring i løbet af 2024, og hvor de endelige rammer for udviklingen skal lægges fast.
Dertil vil huset være fuld af aktiviteter for store og små.
Vi ved at flere og flere interesser sig for udviklingen af Jernbanebyen. Derfor håber vi på at se så mange som muligt til en god debat om en kommen del af vores alle sammen Vesterbro.
Vores engagement i Jernbanebyen
I Vesterbro Lokaludvalg har vi lige fra start været involveret i udviklingen af Jernbanebyen. Området er et af Københavns store byudviklingsprojekter med stor interesse fra både kommunen, Banedanmark og flere af de store investeringsfonde og boligselskaber.
I en sådan kreds at store aktører, har det været vigtigt for os at repræsentere det lokale perspektiv og sikre sammenhæng med det øvrige Vesterbro. Det har vi indtil nu heldigvis haft gode resultater med.
Udviklingen er allerede i gang
Selvom lokalplanen for området først forventes i høring i løbet af 2024, er udviklingen i gang allerede nu. Hver dag dikker flere aktiviteter og tilbud i området op, og det daglige liv tager så småt form. Er du på jagt efter en god oplevelse? Så tag en tur forbi :)
Deltag i fællesspisning og oplæg ved Camilla Van Deurs
Vi har fået så mange tilmeldinger, at vi desværre er blevet nødt til at lukke ned for yderligere tilmeldinger.
1000 tak for jeres store interesse.
Tid og sted
SPOR 10
Vasbygade 10
2450 København
Kl. 17.00 - 19.00