Dialogmøde om byrum og livet mellem husene på Godsbaneterrænet

Vi har samlet mødets forslag og perspektiver i en ny rapport.

Op mod udarbejdelsen af lokalplanen for Godsbaneterrænnet / den kommende Jernbaneby har vi valgt at sætte fokus på nogle af de områder, vi synes er særligt vigtige for at Vesterbros kommende byområde kan blive en leve- og bæredygtigt del af Vesterbro.  

Det har vi bl.a. gjort ved at afholde to ambitiøse dialogmøder med deltagelse fra grundejere, COBE, kommunens forvaltninger, professionelle aktører med indsigt i byrum og allerede engagerede borgere

I november 2022 inviterede vi til dialogmøde om håndværk og kreative virksomheder som bærende element i Jernbanebyens identitet. Og i slutningen af januar var emnet for endnu et dialogmøde, hvordan vi skaber gode byrum og liv mellem husene i den kommende ’Jernbaneby’?

Udfordringen for Jernbanebyen bliver at finde den rette balance mellem det programmerede, det der står med paragraffer i lokalplanen, og samtidig give plads til den mere organiske og spontane udvikling. Jeg drømmer jo også om, at der skal være plads til de kreative erhverv og at vi tør skubbe til, ’pleje’
Camilla van Deurs
Stadsarkitekt

Som en af deltagerne ved mødet formulerer det herover, så er udfordringen lige nu at få lokalplanens rammer formuleret på en måde, så de ikke bliver en hæmsko for det, vi ved, kan være med til at skabe det gode og imødekommende byrum.

Hvordan skaber vi liv ikke kun inde i husene, men også imellem husene?

Med udgangspunkt i dette dilemma inviterede vi deltagerne ved mødet til at diskutere deres erfaringer med, hvordan de gode og fællesskabs-favnende byrum skabes.  

Følgende er målsætninger nævnt på mødet, og er greb som vi ved kan være med til at gøre en forskel, når det gælder livet og fællesskaberne mellem husene:

  • at give plads til det stilfærdige og hemmelighedsfulde, parallelt med det levende og sociale.
  • at give plads og rum til nye organiserede og uorganiserede fællesskaber
  • at understøtte byliv og aktivitet i området
  • fokus på den vilde natur og den store mangfoldighed
  • fokus på forskellige typer byrum fra privat - semiprivat – offentligt
  • at skabe rum for tryghed og ophold

Med disse punkter og erfaringer som udgangspunkt har vi formuleret vores forslag og perspektiver til, hvordan vi i Jernbanebyen netop får skabt de ambitiøse og fællesskabs-rummende byrum. For hvis man vil det gode byliv med de gode fællesskaber, så er det her fundamentet.

Vores ambition for udviklingen af Godsbaneterrænet

Bag de nævnte målsætninger ligger vores overordnede ambition for udviklingen af Godsbaneterrænet.  Vores vision for byrum og det levede liv mellem husene hviler her på tre ben.

  • Områdets kulturarv som betydende på identitet, sammenhold og respekt
  • Der er behov for at byen og københavnerne kan ånde, dvs. der skal være plads til grønne og rekreative arealer
  • Der skal være plads og faciliteter til at fællesskaber og rekreativ udfoldelse kan trives, det gælder både de planlagte og de ikke-planlagte møder og aktiviteter.

Det mener vi er vigtigt for, at Jernbanebyen kan blive et sted med  PLADS TIL AT VÆRE MENNESKE I STORBYEN

Rapport om dialogmøde om byrum og livet mellem husene på Godsbaneterrænet

Baggrunden for rapporten

Rapporten her er en afrapporteringen af dialogmødet om Byrum og Livet mellem Husene, hvor ca. 40 interessenter deltog og er tænkt som et kvalitativt input til lokalplanprocessen

Ved at bringe forskellige aktører sammen til at dele deres indsigt i og drømme om, er det vores hensigt at kvalificere det fremtidige arbejde, så virkeliggørelsen af Jernbanebyen bliver præcis så ambitiøs, som kommuneplan 19 har lagt op til.

Hvis rapporten har gjort dig nysgerrig på, hvordan vi fortsat arbejder for en god udvikling af godsbaneterrænet, så er der rig mulighed for at være med til at præge udviklingen.

Du kan deltage i de løbende drøftelser i Vesterbro Lokaludvalgs arbejdsgruppe, som er struktureret som en uformel løbende drøftelse af forskellige relevante emner.

Vi mødes ca. en gang om måneden i et par timer, hvor vi gør status og hvor vi inviterer relevante personer til at give et oplæg.

Hvis du er interesseret, så meld dig til på denne mail: jspp0909@gmail.com – eller via vores sekretariat.

Dialogmøde om håndværk og kreative virksomheder som bærende element i Jernbanebyens identitet

Vil du læse mere om vores første dialogmøde, dialogmøde om håndværk og kreative virksomheder som bærende element i Jernbanebyens identitet? Så klik her