Jernbanebyen: lokalplan er i offentlig høring igen

Nu er lokalplanen for det kommende byudviklingsområde i offentlig høring igen. Kom til vores arrangementer og hør om planerne for området.
Fotograf
Foto: Lars Vibild.

Jernbanebyen skal byudvikles, og derfor er der blevet udarbejdet en lokalplan for området. Lokalplanen sætter rammerne for udviklingen af et helt nyt kvarter. 

Lokalplanen var i offentlig høring i 2024 og på den baggrund er der lavet en række ændringer i planen.

Blandt de væsentligste ændringer er, at Banedanmarks nuværende arbejdsbaser samles i én arbejdsbase nord for Otto Busses Vej og at der tilføjes ca. 19.000 m² erhvervsbyggeri og ca. 19.500 m² parkeringshus, som skal skærme den nye bydel mod støj fra Banedanmarks arbejdsarealer.

Den overordnede vision for en bydel med boliger, skole, kulturfaciliteter, erhverv og grønne områder fastholdes.

Vi inviterer til to arrangementer i høringsperioden:

Borgermøde om lokalplanforslaget den 10. november kl. 19.00-21.00 i Spor10

På mødet præsenterer Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen lokalplanen, og grundejerne fortæller om visionerne for området. 

Se mere her: Borgermøde om lokalplanen for Jernbanebyen | Vesterbro Lokaludvalg.

Temamøde om arkitekturen i Jernbanebyen den 24. november kl. 17.00-18.30 i Spor10.

Sammen med Copenhagen Architecture Forum (CAFx) holder vi en panelsamtale om de arkitektoniske løsninger i lokalplanen og inviterer til debat og spørgsmål.

Se mere her: Temamøde om arkitekturen i Jernbanebyen | Vesterbro Lokaludvalg

Alle er velkomne til møderne, og det kræver ikke tilmelding. 

Høringsmateriale

Du kan finde planen og det tilhørende materiale på kommunens høringsside BlivHørt: https://blivhoert.kk.dk/hearing/330

Husk at indsende dit høringssvar senest den 15. december 🪶