Mia Nyegaard besøgte os på Vesterbro
Torsdag kunne vi byde velkommen til socialborgmester Mia Nyegaard, som vi havde indbudt til dialog om muligheder for lommeparken på Enghave Plads.
Burgerne af lommeparken fik tildelt hjørnet af Enghave Plads kendetegnet med Danmarks længste bænk, da man i forbindelse med metrobyggeriet ville renovere den mere åbne del af pladsen. Brugerne af lommeparken er glade for deres tilholdssted, men byrumsinventaret er slidt og mulighederne for læ er ikke optimale. Det nuværende sejl blev sat op som en midlertidig løsning, og hjørnet kunne på mange områder indrettes bedre til gavn for brugerne og resten af Vesterbros beboere.
Vi have en god dialog med Mia Nyegaard om muligheder og udfordringer. Vi var enige om, at der er gode perspektiver i at kigge på samarbejdsmuligheder med lokale aktører, hvis det lykkes at finde finansiering til den tiltrængte opgradering af lommeparken.
I Sydhavnen, hvor man netop nu arbejder på at indrette et lignende byrum ved Hørdumsvej, har man lavet aftaler med lokale sociale aktører, der dermed er med i både opbygning og vedligehold af byrummet. Vi så gerne, at en lignende model kunne etableres i forhold til Lommeparken.
Under vores møde nåede vi også at snakke om den samlede Enghave Plads og præsenterede Mie Nyegaard for vores netop afsluttede rapport om muligheder for potentialer for et gøre Enghave Plads endnu bedre for os alle.
Vi takker socialborgmesteren for besøget og glæder os til den videre dialog.