Møde i puljegruppen (internt møde)
Puljeudvalget forbehandler og indstiller ansøgninger til Vesterbropuljen og træffer beslutning om ansøgninger til Lillepuljen.
Udvalget består af Thomas Egholm, Frans Luja Madsen, Erik Hegelund-Frederiksen, Anja Agnethe Kure, Allan Frederiksen, Jørgen Sprogøe & Thomas Nørskov. Puljeudvalget er udpeget af lokaludvalget og er et lukket udvalg.
Hvis du har spørgsmål til puljeudvalget og ansøgningsprocessen, så kontakt sekretariatet.
Ordinært møde i Vesterbro Lokaludvalg
På møderne drøfter vi aktuelle sager, der vedrører Vesterbro, godkender høringssvar, orienterer hinanden om vores arbejde i de forskellige arbejdsgrupper, og behandler puljeansøgninger til Vesterbropuljen.
Møderne er offentlige, og alle er velkomne til at lytte med, når vi diskuterer. Den første halve time er borgernes tid. Her er der mulighed for at spørge lokaludvalget til råds, præsentere en sag, som vi bør se nærmere på, eller lignende.
Møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget
Vesterbro Lokaludvalgs arbejde er organiseret gennem udvalgsarbejde. Selve lokaludvalget holder møde en gang om måneden, og derudover har lokaludvalget tre stående fagudvalg.
De tre udvalg er åbne for både lokaludvalgsmedlemmer og andre interesserede borgere på Vesterbro, og holder ca. et møde om måneden.
Du kan få information om fagudvalgene via sekretariatet.